Askesky eller ej! Den positive udvikling i Sønderborg Lufthavn fortsætter
I forhold til andre danske lufthavne er Sønderborg Lufthavn
sluppet relativt nådigt igennem den kaotiske askesituation. Lufthavnen havde i
april måned 6,75 % flere rutepassagerer målt i forhold til april måned sidste
år. I alt benyttede 4941 rutepassagerer således lufthavnen i den forgangne
måned. I årets første fire måneder har lufthavnen oplevet en positiv udvikling
på rutetrafikken på 20,85 % svarende til i alt 23.350 rutepassagerer.
Forklaringen på den relative beskedne udvikling i april måned
2010 skal bl.a. søges i at mange flyafgange blev aflyst på grund af askeskyen
fra Island.
I øvrigt var der slet ingen
askesky. Det mener i hvert fald British Airways topchef Willie Walsh.
”Bureaukratiet er blevet helt forrykt. Der har aldrig været nogen askesky. Det
var bare en computermodel der sagde, at der var askeskyer, men det var der slet
ikke” sagde han i en tale i Phoenix, USA. ”British Airways flyver over hele
verden i områder med askeskyer, men kun i EU giver det anledning til
flyveforbud” fortsætter han. I lighed med f.eks. Cimber Sterling foretog
British Airways testflyvninger i området - helt uden problemer.
Såfremt De ønsker oplysninger om flyafgange, billetpriser, parkeringsforhold
etc. kan De se mere på http://www.sonderborg-lufthavn.dk eller
http://www.cimber.dk
|